52-099/2020

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Ved e-mail af 11. marts 2021 har Færøernes Landsstyre anmodet om et bi-
drag til lagmandens besvarelse af et spørgsmål om forholdene hos indsatte
efter § 52 a i Lagtingets forretningsorden. Spørgsmålet er stillet af lagtings-
medlemmet Djóni Nolsøe Joensen (Javnaðarflokkurin).
Spørgsmålet har følgende ordlyd (oversat af Landsstyret):
1. “Hvilke konkrete psykolog eller psykiatrisundhedstilbud
tilbydes folk efter løsladelse fra varetægtsfængsling?
2. Hvordan vil lagmanden sikre, at fanger, som bliver sendt
til Danmark at afsone en dom eller i varetægt, fár samme
ret til telefoniskt forbindelse med sine nærmeste, som de
havde fået såfremt de afsonede på Færøerne?
Tidligere i år hørtest det, at det var nødvendigt at sende færøske
fanger til Danmark at afsone i arrest, fordi arresten i Mjørkadali
var fuldt optaget.1 Det fremføres ofte, at det at sende folk ud af
landet at afsone en dom, føles som en dobbelt straf, fordi disse
er afskårne fra familie og sine pårørende i sin helhed, og at dette
er psykisk hårdt både for den indsatte og hans pårørende.
Herudover er det ofte særlig besværligt hos de pårørende at få
forbindelse til den indsatte, afsoner vedkommende i Danmark.
Derfor er det ofte nødvendigt at disse får tilbud særlig
psykologisk krisehjælp, når de bliver løsladt.
Undertegede vil vide, om der arbejdes med at sikre, at forholdet
mellem den insatte og pårørende opretholdes, når det er
nødvedigt at sende folk til, Danmark. Herudover vil
undertegnede også have oplyst, hvilke psykolog eller
psykiatrisundhedstilbud tilbyde indsatte (herunder
varetægtsfanger) som led i at udsluse folk ud igen i det færøske
samfund, efter at de er sendt ud af landet at afsone en dom eller
i varetægt.”
1 http://kvf.fo/netvarp/uv/2021/01/25/neyugt-flyta-varhaldsfangar-av-landinum
Færøernes Landsstyre Tinganes
Postboks 64
FO-110 Tórshavn
FO Færøerne Dato: 22. marts 2021
Kontor: Nordatlantkontoret
Sagsbeh: Julie Christine Gade Mi-
kkelsen
Sagsnr.: 2021-491-0091
Dok.: 1901510

-- 1 of 4 --

2
Justitsministeriet kan til brug for besvarelsen oplyse følgende:
1. Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at der til brug for besvarelsen
er indhentet et bidrag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som har
indhentet en udtalelse fra Kriminalforsorgen Hovedstaden, som
Kriminalforsorgen på Færøerne hører under.
2. For så vidt angår spørgsmålet om, hvilke konkrete psykolog- og
psykiatritilbud som tilbydes varetægtsarrestanter efter løsladelse har
Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst følgende:
”Når en varetægtsarrestant bliver indsat i fængsel eller arresthus
i Danmark, laver kriminalforsorgen en handleplan for arrestan-
ten. Handleplanerne beskriver, hvilke aktiviteter der skal igang-
sættes under indsættelsen. Efter varetægtsbekendtgørelsens § 30
skal kriminalforsorgen desuden vejlede og bistå en varetægtsar-
restant for at begrænse de erhvervsmæssige, sociale og person-
lige ulemper, der følger af varetægtsopholdet. I den forbindelse
skal kriminalforsorgen også formidle kontakt til personer, fx an-
dre myndigheder, der efter anden lovgivning kan bistå arrestan-
ten.
Erfaringer viser, at mange varetægtsarrestanter er i en særlig sår-
bar situation i overgangen fra indsættelse til løsladelse samt i
tiden efter løsladelsen. Også efter kortere ophold i varetægt. Det
er derfor særligt vigtigt, at løsladelsessituationen og de praktiske
foranstaltninger om muligt er koordineret med de relevante
myndigheder inden løsladelsen. Der kan dog være særlige om-
stændigheder, der betyder, at det ikke altid er muligt at starte
samarbejdet i god tid før løsladelse, f.eks. på grund af uvished
om tidspunktet for, hvornår en arrestant bliver løsladt fra vare-
tægt. Der kan derfor ikke i alle tilfælde ske samarbejde i god tid
før en løsladelse af en varetægtsfængslet.
I forhold til spørgsmålet om, hvilke psykolog- eller psykiatris-
undhedstilbud der tilbydes personer, der løslades til Færøerne
fra varetægtsfængsling i Danmark, findes der ikke nærmere in-
strukser eller lign. herfor, men kriminalforsorgens socialrådgi-
vere vejleder klienter om de relevante tilbud, hvis der er behov
herfor. Kriminalforsorgen henviser i den forbindelse til de til-
bud, der findes i det omgivende samfund, idet kriminalforsorgen
ikke tilbyder psykologisk eller psykiatrisk behandling efter fri-
hedsberøvelse.
For nærmere oplysning om, hvordan kriminalforsorgen samar-
bejder med kommuner i Danmark, henvises der til folder om
myndighedssamarbejdet vedrørende varetægtsarrestanter, som
findes her: guide-arrestant.pdf (kriminalforsorgen.dk).”

-- 2 of 4 --

3
3. For så vidt angår spørgsmålet om adgangen til telefoni har Direktoratet
for Kriminalforsorgen oplyst følgende:
”Det kan oplyses, at det fremgår af de færøske regler i de gæl-
dende cirkulærer om brevveksling og besøg, at hvis forbindelse
gennem brevveksling ikke uden væsentlig ulempe kan afvente,
og i det omfang det er praktisk muligt, så kan en indsat få tilla-
delse til at føre telefonsamtale. Dette gælder både afsonere og
varetægtsarrestanter, medmindre politiet i relation til den en-
kelte varetægtsarrestant af hensyn til efterforskningen modsæt-
ter sig dette.
Om praksis for telefoni i Færøernes Arrest kan det oplyses, at
indsatte (både varetægtsarrestanter og afsonere) som udgangs-
punkt har mulighed for 2 ugentlige telefonsamtaler af 10-15 mi-
nutters varighed.
Varetægtsarrestanter, som er isoleret efter rettens bestemmelse,
har i øvrigt kun tilladelse til telefoni, der er godkendt af politiet.
I medfør af de danske regler er der forskel på disse, for så vidt
angår afsonere og varetægtsarrestanter.
For så vidt angår afsonere fremgår det af straffuldbyrdelseslo-
ven, at en indsat har ret til at føre telefonsamtaler i det omfang,
det er praktisk muligt.
I medfør af reglerne i telefonbekendtgørelsen kan de indsattes
ret til at føre samtaler i lukkede fængsler og Københavns Fængs-
ler gennemføres ved, at den indsatte får generel tilladelse til at
telefonere til (højst) 10 telefonindehavere. I praksis er der i de
lukkede fængsler adgang til en korttelefon, hvor den indsatte via
et telefonkort kan ringe op til de godkendte telefonindehavere. I
Københavns Fængsler kan de indsatte skrive sig op til telefone-
ring og få lov at foretage telefonopkald, når det passer ind i dag-
ligdagen.
I de åbne fængsler har de indsatte ifølge reglerne i telefonbe-
kendtgørelsen adgang til mønt- eller korttelefoner eller lig-
nende. Retten til at føre telefonsamtaler kan desuden gennemfø-
res ved, at de indsatte har mulighed for at leje en fastmonteret
mobiltelefon til brug i eget opholdsrum.
For så vidt angår varetægtsarrestanter fremgår det af varetægts-
bekendtgørelsen, at hvis forbindelse gennem brevveksling ikke
uden væsentlig ulempe kan afventes, og i det omfang det er
praktisk muligt, så kan en varetægtsarrestant få tilladelse til at
føre telefonsamtale. Det bemærkes dog, at politiet af hensyn til
varetægtsfængslingens øjemed kan modsætte sig, at en vare-
tægtsarrestant fører telefonsamtaler. Kriminalforsorgen kan
endvidere nægte en varetægtsarrestant at føre telefonsamtaler,

-- 3 of 4 --

4
hvis dette findes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige
hensyn.
De ovennævnte danske regler gælder også for indsatte, der måtte
være overført fra Færøerne. Der er således ikke fastsat særlige
regler for varetægtsarrestanter eller afsonere, som måtte være
overført fra Færøerne til Danmark.”
Det skal i relation hertil oplyses, at Justitsministeriet er i gang med at fær-
diggøre et udkast til en straffuldbyrdelseslov for Færøerne. Med lovudkastet
lægges der bl.a. op til, at der fremover skal gælde de samme regler på Færø-
erne for telefonsamtaler som efter den danske straffuldbyrdelseslov.
Justitsministeriet skal endelig oplyse, at der tidligere på året blev nedsat en
færøsk-dansk arbejdsgruppe, som ser på, hvordan de færøske afsoningsfor-
hold kan forbedres, herunder om færre færinger fremover vil skulle overfø-
res til afsoning i Danmark.
Justitsministeriet skal afslutningsvis anmode om at modtage en kopi af
Landsstyrets endelige besvarelse af spørgsmålet.
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted

-- 4 of 4 --

-- 1 of 1 --

Djóni Nolsøe Joensen
løgtingsmaður
Fyrispurningur eftir Tingskipanini § 52 a
Fyrispurningur um viðurskiftini hjá fangum, settur løgmanni, Bárði á Steig Nielsen (at svara
skrivliga eftir TS § 52 a)
1. Hvørji ítøkilig sálarheilsutilboð standa fólki í boði eftir leyslating úr eini varðhaldsfongsling?
2. Hvussu vil løgmaður tryggja, at fangar, ið verða sendir til Danmarkar at sita dóm ella í
varðhaldi, fáa sama rætt til telefoniskt samband við avvarðandi, sum hesi høvdu fingið, sótu tey
í Føroyum?
Viðmerkingar:
Fyrr í ár hoyrdist, at neyðugt hevur verið at senda føroyskar fangar til Danmarkar at sita í varðhaldi,
tí varðhaldið í Mjørkadali er fult.1 Ofta verður ført fram, at tað at senda fólk av landinum at sita ein
dóm, kennist sum ein tvífald revsing, tí hesi verða avskorin frá familju og avvarðandi sum heild, og
at hetta er sálarliga hart fyri bæði fanga og tey avvarðandi. Harafturat er tað ofta serliga tvørligt hjá
avvarðandi at fáa samband við tann innsetta, situr viðkomandi í Danmark. Tískil er tað ofta
neyðugt, at hesi fáa bjóðað serliga sálarliga kreppuhjálp, tá tey koma út aftur.
Undirritaði vil vita, um arbeitt verður við at tryggja, at sambandið millum fanga og avvarðandi
verður varðveitt, tá neyðugt hevur verið at senda fólk til Danmarkar. Umframt hetta vil undirritaði
eisini vita, hvørji sálarheilsutilboð standa fangum (herundir eisini varðhaldsfangum) í boði, sum ein
liður í at innslúsa fólk aftur í føroyska samfelagið, eftir at tey eru flutt av landinum at sita ein dóm
ella í varðhaldi.
Á Løgtingi, 10. mars 2021
Djóni Nolsøe Joensen
1 http://kvf.fo/netvarp/uv/2021/01/25/neyugt-flyta-varhaldsfangar-av-landinum

-- 1 of 1 --